Søren Nielsen Wennerwald

                                                                                ----O----

     De forenede Stater anno 1829 med 25 stater øst for lodrette linie, dog var Florida endnu ikke stat.      Connecticut er ‘lille firkant' ved kysten nord for Long Island, grænser mod vest til staten New York,     mod nord til Massachusett og mod øst til Rhode Island (‘trekanten’).  Stamford ligger lige på grænsen      vcd kysten til såvel staten som byen New York, fra centrum til centrum 30 km. Stamford er newyork-      ernes udflugts-, sommerhus- og badested. _______________________________________________________________________ Søren arbejdede 1844-47 på 'Rippowam Works' i Stamford og kunne spare 100 specier op om året, var vcd at bygge hus til 1200 specier og havde betalt 500 på det. Sammenlignede hele tiden de dårlige til- stande i Danmark modsat de gode i Amerika og ingen, især unge mennesker, skulle ikke være bange for at tage af sted, og han ventede at se sin nevø, Christian, derovre. I Amerika kunne en  'Professionist’ tjene 1 1/4 og en ´Arbeisman' ¾ specie om dagen. 'En tjæneste Pige haver altmendelig sin kost og losig og omtrændt frae 4 til 6 specier om Maaneden’. Var bekymret for misvækst 'saae alle Kantøflerne rodnet i joren siste Aare', men ‘ruen og Veden var god, men de sænde saameget væk fra Amerika til anr.stæder, at Føden kom tæmmelig hoi’. Det er tydeligt i det andet brev,  at det engelske får mere og mere overtaget, så det begynder at knibe med det danske. Han var uden tvivl sparsommelig og flittig. Han og familie har ikke boet i Stamford ret længe, og hvor han boede før og hvor efter, ved vi ikke. Jeg har naturligvis undersøgt, om der skulle være efterkommere efter familien, men har ikke haft videre held med det. Om 'Mr. Vennervald' i San Francisco i 1920’erne og Mr. Frank Vennewald m.fl. i  New York fortæller jeg lidt på side 27.                                                                                 ----O----

Udskriften på det første brev af 28/1 1845 formet til Christiane Bergs gammle adresse, idet Søren ikke vidste, at hun var kommet på Vartou. Brevet er et svar på et fra moderen. (til venstre) Der havde foreligget et brev fra 1844, som hun ikke fik, vel på grund af flytteriet.

Udskriften på det andet brev af 10/6 1847, hvori han takker sin mor for de tilsendte penge. (til højre)

(Alle gengivelser formindsket)

Slutningen på det første brev med ordene: ‘Gud være med dig og ledsage dig i alle dine Dage, nu ønsker vi at du vil skrive os til saae snart som muligt                                                                                  din troe Søn intil Døden                                                                                        ‘Soren Nielsen Wennervaldt’