Familien
Johan Christian Nielsen Wennerwald + børn
Side 9, 10 og 11 fra hæftet, Frederik Nielsen Wennerwald og hans tre brødre,
udg. 1975, af Pierre Wennerwald
2. Johan Christian Nielsen Wennerwald (dbt. Vennerval )
* 12. november 1799 på fødselsstiftelsen
† 14. Februar 1863, 63 år gl. (Trin. )
Skomagermester i København
~ København (Trin.) 5/5 1826 m. (Elisabeth) Margrethe Marker
dbt. i Rønne kirke 31/5 1799
† København (Frue) 20/5 1 886, næsten 87 år gammel
Datter af pottemager Hans Andersen Marker i Rønne og kone
NN (som var i kirke 15/6 1799)
Børn:
2a Christiane Nielsine.)
* 10/6 1827 (Trin.) (Forældres bopæl Borgergade 74 )
† 11/5 1894 (Frue) Syjomfru, ikke gift.
2b Anders Peter
* 3/9 1829 (Trin.) (Forældres bopæl Vognmagergade 74 )
† 25/9 1853 af kolera under epidemien. Soldat, ugift.
2c Hans Christian
* 17/9 1832 på fødselsstiftelsen
† 28/5 1833 (Trin.) af 'Krampe'.
2d Hansine Christine
* 2/7 1835 på fødselsstiftelsen
† 12/3 1917 (Alm. Hospital) Syjomfru, ikke gift.
Vaccineret mod kopper 13/7 1809 af dr. Beyer ved flådens 2. division. Gik i 'Nicolai Arbeids- og Læse-
skole' under fattigvæsenets 5. hoveddistrikt. Optaget 21/7 1811 som 11-årig under no. 29 på 'Det kgl.
Opfostringshus' med skolegang indtil sommeren 1815. Hans læreevne, flid og opførsel var ved begynd-
elsen 'meget god', men da han havde svært ved at følge med , gik det jævnt nedad bakke for ham. Ved
eksamen i 1815 var fagene: 'Lærebog, Bibelhistorie, Dansk Læsning, Grammatik og Skjønskrivning’.
Klassens (afdelingens) lærer, cand. theol. J. Hempel skriver i 1815:
‘Børnene i denne Afdeling som erholdt samme Undervisning som i den føste, men da de i Hi-
storien og Bibelhistorien værende Lærebøger var ganske defecte, og Børnene ikke sic. have læst
dem, saa har den største Deel af Undervisningen deri bestaaet af mit mundtlige Foredrag No.
22, 29, 107, 117, 132 og 136 have, formedelst deres ringe Fatteevne, aldeles ikke læst Historie og
Naturhistorie, og af Geografien kuns Fædrenelandet'.
Det var i de fattige år omkring 1813/15, hvor skolen måtte vise stor sparsommelighed med alt og hav-
de svært ved at skaffe tøj til børnene. En elev kostede alligevel i 1813 ikke under 300 rdl. om året. Efter
konfirmationen 2/4 1815 fra Alm. Hospitals Kirke, kom han i skomagerlære for seks år fra 24/6 1815
at regne hos mester Johan Frederich Ropstorff og stod læren ud. Blev svend 6/7 1821 . Optaget i Kjø-
benhavns Skoemagerlaug 4/1 1825 samt i dettes 'Liigkasse'. Første bopæl som nygift Møntergade 57
(= nu 21 ), men flyttede en del, ligesom broderen Conrad: 10 adresser er kendt for ham indenfor de
københavnske volde. Omtales ikke i vejviseren før årgang 1850.
----O----
Da er adressen Didrik Badskjærsgang 204 3.sal, som var tredie hus på
den venstre side fra St. Regnegade og gik parallelt med Gl. Mønt.
På arealet Gl. Mønt, Grønnegade, Didrik Badskjærsgang og St. Regne-
gade lå en stor gård, som havde tilhørt rigsadmiral Ove Gjedde. Fra de
små borgerlige huse inde i gangen var udsigten basrelieffer og medail-
loner, som prydede den gamle gård i hele gangens længde.
I årene 1852/53 flyttede familien til Adelgaden 264 (som lå ved Sølv-
gade) hvor husværten var grønthandler Jessen. Her ramte koleraen og-
så familien, idet sønnen Anders Peter, der havde været soldat, blev an-
grebet af sygdommen og døde på 'St. Annæ Colerahospital’ d. 25/9 i
epidemiens 16. uge, hvor de sidste syv af over 4700 dødsfald blev regi-
streret . Han var blandt de sidste 7, netop fyldt 24 år og havde bopæl
hos forældrene.
Hans sidste kendte bopæl er Adelgade 214, som lå ned mod Gothers-
gade, og her døde han den 14/2 1863 af 'Bronchitis senilis'. Hans enke
forklarede, at hendes mand intet efterlod til skifte, dog at hun af ‘en
begravelseskasse’ modtog 82 rdl., som ikke var tilstrækkelig til at dæk-
ke afdødes ‘Cuur og Begravelse’. De 82 rdl. var opstået som følger:
Da han i 1825 blev optaget i skomagerlauget blev han samtidig 'Inte-
ressent' i laugets ‘Liigcasse, for hvilket han betalte 1 rdl. 3 mk. i sølv
samt l. måneds kontingent med 1 mk. Fra januar 1825 og til januar 1854
betalte han 2 rdl. om året. Da fik han den ordning, at 'Bogen' blev givet i
‘Bevaring i Cassen' med klausul, at 'den paaløbende Kontingent’ ville
blive fradraget ved indtræffende dødsfald. Skomagerlaugets , 'Liigcasse'
udbetalte den 17/2 1863 til hans enke 100 rdl. med fradrag af de
resterende kontingeter 18 rdl. Han blev begravet på Assistens kirkegård.
Vognmagergade ‘i gamle dage' set i
retning mod Åbenrå. Ved knækket
løber Landemærket til begge sider.
Området nedrevet omkr. 1910-20
og ved husene tilvenstre i billedet
ligger nu Gutenberghus.
Johan N. W. boede 1823 Vogn-
magergade 74, som er 5. hus, talt
fra venstre til højre.
Ved folketællingen 1787 boede i
no. 124’ (7. hus fra venstre til
højre) den 46-årige 'Anders
(Olsen) Reinholt Hjulmand ved
Tøjhuset (gift før) med sin 34-årig
kone no. 2 Anne Marie Lisbeth
Stelsing og den toårige datter
Johanne Christine Reinholt'. Se
omtalerne side 14-1 5 i hæftet
Knud Nielsen Wennerwald i
København.
Den ældste datter Christiane Nielsine (og som vel bl. a. kan siges at være opkaldt efter sin farmor) bo-
ede i hele sin levetid hos forældrene. Af data for hende kendes, at bun blev vaccineret 1828 og konfir-
meret i Trinitatis kirke 1841.
Den yngste datter Hansine Christine (opkaldt efter den ældre afdøde broder Hans Christian) blev vac-
cineret 1840 og konfirmeret i Trinitatis kirke 1849, efter hvilken hun ikke boede hjemme og først duk-
ker op i hjemmet ved faderens død, og da overtager husførelsen for sin mor og den 8. årige ældre
søster.
De boede 1870 i Adelgade no. 22 (ved siden af 214 = no. 24) og i 1885 finder vi dem i Studiestræde 42
i baghuset i stuen. Her døde moderen, (som kaldte sig Elisabeth, trods ikke døbt så) den 20/5 1886.
Efter moderens død flyttede de to søstre til Farvergade 21, III. I 1894 blev Christiane syg og døde på
Kommunehospitalet den 11/5 efterladende sig to ørenringe, lidt tøj, nogle få møbler og 60 kr. kontant.
Den nu ensomme Hansine blev fra 4/10 1895 underholdt af Almindelig Hospital og Vartou og var an-
bragt disse steder indtil hun døde 12/3 1917, 82 år gammel. Hun efterlod sig kr. 452,49, og da begrav-
elsen var afholdt , blev der kr. 235,26 tilbage. Disse penge blev udlagt til Magistratens 3. afdeling, der
havde anmeldt eneste fordring i boet kr. 6.904,25 for underhold pa Alm. Hospital og Vartou samt
ugepenge i 22 år.
Som man kan forstå, er ingen efterslægt, og slægtsgrenen uddøde med Hansine den 12/3 1917.
Som foran beskrevet døde fætteren Thorvald den 6/2 1921 og fætteren Reinhold Knud den 29/10 1924,
og så var alle borte i Conrad og Johan Wennerwald's efterslægt, 150 år efter Knud og Christiane' s bryl-
lup i 1794.
Til udforskningen af de uddøde slægtsgrene er alle traditionelle arkivalier benyttet, såsom kirkebøger,
borgerskabsprotokoller, kopulationsprotokoller, folketællingslister, skifteprotokoller, begravelsesvæse-
nets protokoller, 'Drengeprotokol til Skomagerdrenge 1777-1814' og samme '1814/1851' Skomagerlaug-
ets arkiver, Det kgl.Opfostringshus arkiver.
Med stor velvilje fra Københavns Skifteret gennemgik jeg på Domhuset alle bilagspakkerne vedrørende
de uddøde slægter. En del litteratur om Københavns topografi har jeg læst+om Opfostringshuset og
Kolera-Epidemien, idet Conrad’s 2. kone Sophie og Johans søn Anders Peter begge døde af kolera.
----O----
----O----