Familien
Frederik Nielsen Wennerwald + børn
Side 12 og 13 fra hæftet, Frederik Nielsen Wennerwald og hans tre brødre,
udg. 1975, af Pierre Wennerwald
3. Frederich (Frederik) Nielsen Wennerwald (Vennerval står ikke i kirkebog)
* 12. april i Peder Madsens Gang, København, 1804
† Flensburg 8. april 1863
Kammagermester i Horsens og Itzehoe
Paraplyfabrikant i Flensburg.
~ Itzehoe (St.Laurentii) 6/8 1831 m. Christiana Catharina Franke
* Hamburg (St.Pauli) 18/9 1806
† København (St.Petri) 19/7 1891
D. af kurvemager Johann Conrad Balthasar Franke og
Anna Maria Egestorff (se anetavle på side 20).
Børn:
3a Friederich Carl Otto (kl. Fritz )
* Itzehoe 1 1/8 1832
† København 11/9 1897
udlært barber, men også paraplyfabrikant og artist.
3b Theodor Heinrich
* Itzehoe 27/2 1834
† København 14/11 1901
udlært barber, men også paraplyfabrikant.
3c Karl Emil August
* Hamburg 22/8 1843
† København 23/12 1914
bogbinder, telegrafist, boghandler, redaktør (af Flensborg avis), blomsterhandler.
Født i St. Nikolaj Sogn, men døbt i Helligånds kirke. Fadderne var: 'Madam Erenberg, Jomfru Bryde,
Hansen Vætshuusmand og skomager Rasmussen' - Vaccineret mod kopper 16/6 1808 af Dr.Beyer ved
flådens 2. division. Gik i 'Nikolai Arbeids- og Læseskole'. Iflg.'Direktionens Resolution af 8/6 1816'
antaget på stiftelsen 'Det kgl. Opfostringshus' i St.Kongensgade fra 12/6 at regne og indskrevet som no.
17 (sammen med broderen Søren= no. 18). Der gik 58 drenge på skolen i to afdelinger og han placerede
sig ret hurtigt i 2den afdeling. Skolen var en ren københavnsk drengeskole, administreret fra fattig-
væsenet. Her gik han til 1819, hvor hans 'Evne, Flid og Opførsel' gennem hele skoletiden antegnes 'me-
get gode'. Karakterlisten ser således ud:
----O----
Det kgl. Opfostringshus var efter planen af 12/5 1799 under-
lagt fattigvæsenet, som ifølge sin forordning havde det faste
øjemed at skulle opdrage duelige og kyndige lærlinge for fa-
brikker og andre borgerlige håndteringer. Drengene skulle
lære det samme der, som i de højere klasser i fattig- og frisko-
lerne, hvor flid skulle belønnes. Udover almindelige skolefag
skulle undervises i matematik, naturfag, tegning samt forskel-
lige håndarbejder i metal og træ. Endvidere skulle gives under-
visning i strikning og skræddersyning samt at give undervis-
ning i forgyldning, drejning og æskemageri. Fra 1802 kom
også gymnastik til.
Når drengene blev konfirmeret skulle de udgå af stiftelsen og
sættes i lære hos gode mestre,
og de var under skolens tilsyn
til de fyldte 25 år. Opfostringshuset blev i realiteten en ren kø-
benhavnsk drengeskole og fungerede som sådan i den lange
periode 1799 - 1872.
Skolen kunne ikke fungere uden tilskud fra 'Kongens Casse' og
Kong Frederik VI viste den så megen bevågenhed, at han først
ville have gjort den til en trompeterskole, siden hen til en un-
derofficersskole, men disse planer fik Direktionen forpurret.
Iøvrigt var drengene fritaget for militærtjeneste.
Det tjener, som tidligere berørt, Christiane Nielsen til megen ros, at hun fik tre af sine
fire sønner an-
bragt her, på et tidspunkt, hvor 25% af de københavnske drenge (ca. 3000) overhovedet ingen under-
visning fik til trods for undervisningspligt fra det 6. år til konfirmationen.
Cand. theol. Rasmus Borch
Forstander 1803 - 1845.
Ansat som lærer ved Opfostrings-
huset i 1794.
En flittig gransker af den danske lit-
teraturhistorie. Efterfod sig en bog-
samling på 12000 bind der solgtes
v/auktion i 1847. .
Efterlod sig en portræt samling på
4000 billeder, der nu findes på Fre-
deriksborg Slot.
Ikke gift.
_________________________
Frederik deltog, foruden de almindelige fag, i strikketimerne hos fru Eeg (der for-
talte om spændende rejseoplevelser), i syngetimerne (organist Møller), gymnastik
(hr. Haase), i æskemageriet (mekaniker D. Buchmann), idet man forsynede de fle-
ste apoteker i Danmark med æsker, i tegning (nordmanden Bredahl), i matematik
(løjtnant J. V. Bruun). Denne giver Frederik ved årsafslutningen 1819 karaktererne
mg og ug for henholdsvis flid og opførsel, idet hr. Bruun forklarer, hvorledes
undervisningen i det forløbne skoleår har været grebet an:
_______________________________________________________
Drengene bar uniform:
Langskødet baystrøje med 9 blanke knapper, vest under og
lange benklæder, dertil sorte sko m/spænder. Uniformsfarven skulle helst være
grøn, men under englandskrigene måtte man fravige, da det var svært at skaffe tøj.
----O----