Frederik Nielsen Wennerwald - II

‘Efter vedheftede trykte Blad er forklaret No. 1-52 og No. 671-15, eller Plangeometrien. Min Sygdom har voldt et Par Maaneders Forsømmelse, ellers vilde Stereometrien ogsaa været gjennemgaaet. Børnene kune rigtigt benævne, tegne og beregne alle Slax plane Figurer. De kjende Gruper af Trans- portør og Maalestok med Transversaler. De har hver for sig udklippet de omhandlede Gjenstande af Papir’.

Stiftelsen havde faktisk kun een fast lærer, som fra 1812-16 var theologen J. Hempel, der også havde undervist Johan. Hempel blev i 1817 præst i Rødding, så kom en ny, Lorenzen, men da han ikke duede, blev NC Møller ansat sent i 1817, hvorefter denne blev afløst af hr. Becker, der om un­dervisningen 1/4 1818 - 31/3 1819 udtaler:          'Ved hele Afdelingen er Lærebogen chatechistisk gjennemgaaet og repeteret. Da Religionsunder-          visningen har medtaget formegen Tid, saa er af Fædrelandshistorien kun læst 1’ste Afdeling, nem-          lig til Svend Estridsen, af Geographien er læst alle Staterne i Europa fra Tydskland og de ungarn-          ske Lande nær, over hvilke vi intet Kort haver havt Af Naturhistorien har hele Afdelingen læst Pat-          tedyrene. Læren om det menneskelige Legemes Indretning har jeg brugt som Forstandsøvelse med          hele Af'delingen, da jeg dertil fandt den meget passende. Hele Afdelingen regner Brøk (Regula=          de=tri). En Del har begyndt paa Husholdningsexempler. I Hallagers tydske Læsebog er læst fra          pag. 1  pag. 37 og fra pag. 70 til pag. 96.’ · De lærebøger, skolen brugte var 'Balles Lærebog, Thonboes Bibelhistorie, Munthes Levnedsbeskrivelse Munthes Geographi, Funkes Naturhistorie og Hallagers tydske Læsebog’. Stiftelsesdagen 29/6 var for alle opfostringshus-drenge den store oplevelse, for her viste de offentlig, hvor godt de kunne synge og hvor dygtige de var til gymnastik. De eksercerede også med træsabler og med papirhuer på hovedet og deres fremvisning var et københavnsk tilløbsstykke, at der altid var to politibetjente til stede for at holde orden på publikum. Dertil kom ekstraforplejningen: Risengrød og oksesteg samt et ekstra brød + lys mere i spisesalen, hvor til daglig kun brændte et tællelys. Endelig var der skovturen i juli måned til Charlottenlund skov at se hen til. På stiftelsesdagen 1818 modtog Frede- rik flidspræmie sammen med otte andre drenge. Også på Kongens fødselsdag den 28/1 vankede eks- traforplejning og det kunne hænde, at en københavnsk slagtermester viste sig som glad giver af et stykke extra sul, og så kunne man være sikker på, at forstander Rasmus Borch bragte en takkeannonce i Ad- resseavisen. Til at holde orden i spisesalen havde skolen skibsfører Walløe og under hans opsyn var aldrig uordner. Blandt ‘de små unge damer' var ‘de grønne' eftertragtede og det kunne drengene i Bred- gadens skole 'de blå' ikke lide. Så på ægte københavnervis var ofte fejder imellem de to skolers drenge for at vinde 'de skønnes' gunst! Den 18. april 1819 blev han konfirmeret fra Almindelig Hospitals kirke, ved hvilken lejlighed drengene - efter gammel skik - bar høje hatte. Ved konfirmationen var han bedste elev, fik ug og derfor indført som no. 1 i kirkebogen. De følgende to dage var eksamen fra kl. 9 morgen til klokken 9 aften, dog med pause om eftermiddagen fra kl. 1-4. De to sidste timer den anden dag var et fælles anliggende for skolen, med sang fra kl. 7-8 og gymnastik kl. 8-9· Det var mange og svære stykker, der skulle afsynges på en time. Det var trætte drenge, der gik i seng kl. 10 den 20/4 1819. Skulle man være et hængehoved , når man kom på skolen, så er der næppe tvivl om, at det var man ikke, når man gik ud, for så var man blevet en rask dreng. Intet under, at københavnske håndværksmestre stod i kø for at modtage dem til oplæring. Men drengene har næppe selv bestemt, hos hvem de skulle i lære. Og nogle af læremestrene var nok så gamle. Til kredsen hørte den da ca. 60-årige 'Kammagerenke Sophie Magdalene Cathala' hos hvem Frederik kom i lære for seks år fra 'St. Hans Dag 1819 at regne’ Dette hus 'a la mode' kan kun have påvirket den unge Frederik i gunstigste retning og gjort ham  selv- stændig uden noget ‘laug' at skulle tage hensyn til, for der var intet, faget var et lille bitte et.            Kammager Jacob (Jacque) Cathala (*ca.1748) var franskmand og indkommet til København før            1786 og ægtede - som enkemand - anno 1786 Jfr. Sophie Magdalene Kochberg (*ca.1758) fra no.            80 i Pilestræde. Værkstedet lå siden 1787 i samme strædes no. 88 = hj. af Antoniestrædet (gade),            der hvor C&G engang havde en indgang. Ægteparret førte ret stort hus: 2 unge svende, 1 lære-            dreng, 1 tjenestepige og et par logerende (i 1787 bl.a. prokurator i Hof- og Stadsretten Johan Top            Dethmer).            Jacob Cathala døde omkring nytår 1817 af et maveonde, hvorved hans (enke, Madam Cathala,            videreførte værkstedet indtil omkring 1840, og da var hun omkring de 80 år.            På de tider havde byen i hvert tilfælde endnu en kammager, den syv år yngre Pierre Gathala i            Møntergade, som har hørt til familiekredsen. Sad i 1790'erne i bl.a. 'Fattigvæsenets Direction'            på vegne fransk reformerte kirke.                                                                                 ----O----