WENNERWALD
© WENNERWALD  2018
Familien
Frederik Nielsen Wennerwald - IV om Egestorff, Lehmann og Franke slægterne
Side 18 og 19 fra hæftet, Frederik Nielsen Wennerwald og hans tre brødre, udg. 1975, af Pierre Wennerwald
Familien Franke, som var tyske gøglere, indkom fra Hannover til København i 1790'erne, tiltrukket af ryet om Dyrehavsbakken nord for staden, med balloner og marionetteater og optrådte derude i 'Kilde­ tiden' og havde faste bopæle i København, såsom: Li. Fiolstræde 256, Reverensgaden 144 (=Laksegade ved Vingårdstræde), Gothersgaden 212 (=no. 97) og Rigensgade 406 ( = 8A  og 8 BC, hjørnet af Klerke- gade).  Johan Conrad Franke stod som ´Gemehne’ i 'Det borgerlige Artillerikorps', men da omordning- en af fattigvæsnet 1799 medførte, at alle fremmede gøglere skulle svare 1o% af deres indtægter til fattig- væsenet, rejste de bort, således også familien Franke, der drog til Hamburg og drev deres gøgl på Rep- erbahn ved St. Pauli.  Under den franske besættelse 1813 af Hamburg flygtede de nordpå til Itzehoe.   Den 5/9 1820 døde Catharinas far, gøgleren, kurvemager Johan Conrad Franke i Itzehoe, og hans enke med flere børn mistede dermed forsørgeren. Catharinas moster, Dorothea Lehmann født Egestorff (* Hannover 1771 ), blev i 1793 i København viet til vokspousserer Carl Lehmann og fik i ægteskabet tre sønner:  Carl Peter (Legat) (*København 1794), Christian (* Christiania 1796) og Andreas (*Danzig 1799). Tilsluttede sig senere svenskeren Joseph Le- gat, der havde et marionetteater, og hun havde allerede 1813/14 dannet trup med sine tre sønner, der kunne danse på 'linie’, spille, male, optræde som akrobater og spille komedie (pantomimer). I 1820 var Christian Lehmann i København blevet viet til Hanne Sophie Price, datter af artisten James Price (1805) og Hanne Todd (1826), begge fra London. I 1821 rejste Dorothea Legat med sønnerne Andreas og Christian, sidste med kone, til Karlskrona i Sve- rige og samlede der en trup på ca. 12 medlemmer, hvori kom til at indgå kusinen Catharina Franke, der kunne danse på line og hendes mor, enkefru Anna Maria Franke, da de skulle have noget at leve af. For de af slægten der kender historien Greve Hahn ( = Carl von Hahn til Neuhaus = den teatergale gre- ve), 'der måtte rejse rundt med en linedanserinde for at have noget at leve af vil her finde korrektion- en, at det ikke var ham (og heller ikke ham, der antog navnet Franke), men enkefru Franke med en li- nedanserinde = sin egen kødelige datter og at de, medens de var i truppen, anlagde navnet Lehmann. Catharina blev 27/9 1821 konfirmeret i Karlskrona og året efter rejste hele truppen til Sct. Petersburg i Rusland, i hvilket land de forblev og rejste rundt udi fem år til 1827. Det er den ene side af sagen. Den anden side foregår i København. Den 1/8 1827 blev iinteressentskabskontrakten omkring Mor- skabsteateret mellem Kuhn/Price familien på den ene og familien Pettoletti/Winther på den anden si- de opsagt idet Pettolettierne trak deres penge ud og Phileppo stiftede Nørrebros teater. Direktør Frantz Kuhn, gift med James Price's enke, Hanne (og som var død 1826) stod nu med et rase- ret teater og så sig om efter nye kræfter. Redningen måtte være ‘Det Lehmannske Selskab' og han kald- te dem hjem, hvilket dog tog nogen tid. Paspolitiet i Riga noterede i juli 1827 følgende personer for udrejse:                                                                          Dorothea Legat (læs Lehmann) med to tjenere kommende fra Kurland. Anna Lehmann (læs Franke), portrætmalerkone med datteren Catharina og tjener kommende fra Sct. Petersburg. Catharina Den-nebecg (læs Andreas Lehmann’s elskerinde) kommende fra Kurland. Mændene Andreas og Christian Lehmann, sidste med kone og børn m.fl. rejste anden vej (til Sverige) med alle dyrene (vilde som tamme) med det som hed ‘Lehmanns Menageri’ tidligere 'Dennebecq's Menageri, som var opbygget i de fem år i Rusland (og som var en seværdighed). I 1827 havde Kuhn fået bevilling til i seks måneder at give forestillinger i samtlige danske købstæder. I 1828 er 'det kuhnske selskab' samlet i København.  Fra 27/7 1828 gives første forestilling på Morska- bsteateret med 'Liniedands, gymnastiske Øvelser og Ekvilibter som og i Pantomimer'  med oplysning. at Christian Lehmann 'Selskabets ny Medlem, nyligen hjemkommet fra Rusland' viste 'alle sine udmær- kede Talenter’. Med forestillinger på navnlig ons- og søndage varede dette til 30/11 1828, hvorefter sel- skabet rejste til hertugdømmerne Slesvig/Holsten. År 1828 måske allerede 1827 er tiden, hvor Catharina og Frederik har truffet hinanden i København . Vinteren 1828/29, da teaterselskabet er i Slesvig/Holsten, benytter Frederik til at gøre tjeneste i Køb- enhavns Borgervæbning. Det ser ud til, at Caharina og hendes mor, efter de mange år i udlandet, be- nytter lejligheden til at springe fra og forblive hjemme i Itzehoe hos deres øvrige familie. For da selska- bet i maj 1829 atter er tilbage i København, er Catharina og hendes mor næppe med, og så er det, at Frederik rejser fra København for at begive sig til Itzehoe til sin elskede. Fra det tidspunkt må det påregnes, at han etablerer sig som kammagermester i Itzehoe. Den 6. august 1831 blev så Catharina og Frederik ægteviede i St. Laurentii Kirke i Itzehoe og bosatte sig der. Ved folketællingen 1/2 1835 boede de i Krämerstrasse no. 29 og havde da sønnerne Friederich og Theodor samt tjeneste pigen Margaretha Schnell. I no. 28 på 1. sal boede kurvemager, enkefru Fran- ke med sin familie. Og på stedet fik han brug for det tyske, han havde lært på Opfostringshuset. Om deres videre skæbne fortæller jeg i et senere hæfte). ------------------ Kilderne er hans efterladte papirer og de traditionelle. Dernæst: Fortegnelse over Opfostringshusets Drenge 1814 ff og Eksaminer 1816-19 (Københavns Stadsarkiv), Fortegn. o. Opfostringshusets Drenge 1753-1873 på Landsarkivet f. Sjæll. m.v. Register o. Det borgerlige Infanteri, protokol 193, Hærens ar- kiv, Oplysninger fra 'Kirchenbuchamt der Propstei Münsterdorf, Itzehoe'. Dertil trykte: A. T. Høy: Det kgl. Opfostringshus g. 150 Aar (1903), Eiler Nystrøm: Offentlige Forlystelser i Frederik den 6. Tid. Endvidere Catharinas efterladte papirer: Dåbsattest fra Hamburg, Konfirmationsattest fra Karlskrona, Vaccinationsattest fra Itzehoe samt deres vielsesattest, ligeledes fra Itzehoe.                                                                                                                                                                 ----O----                                                                                                                                                         
Sculpture
© Lorem ipsum dolor sit Nulla in mollit pariatur in, est ut dolor eu eiusmod lorem 2013