Frederik Nielsen Wennerwald – III

Ovennævnte lærebrev har følgende ordlyd: 'I de 3 Aar Frederik Nielsen (Wennervald ) var paa det kgl. Opfostringshus var hans Flid og Opførsel meget rosværdig. Efter at han 1819 var confirmeret, blev han sat i Lære hos Kammagerenken Madam Sophie Magdalene Cathala, og i de 6 Aar han stod i Lære, indløb ingen Klager overst ham, ligesom jeg heller ikke erfarede andet, end at han gjorde god Fremgang i Professionen. 1825 blev Wennervald Svend og skal, saavidt mig bekjendt, herefter være reist til fremmede Steder, for at perfectionere sig i sit Fag. Det kgl. Opfostringshus, d. 23. November 1 830.                                                                                               Borch                                                                                                                     Forstander' Dette ligner også et afskedsbrev med København og kan nok sammenlignes med et sådant. Men der var sket flere ting. Ved parolen i 'Vester Compagni' den 29/12 1828 i 'Det borgerlige Infanteri' blev det bekendtgjort, at han fra 15/1 1829 (og knap 25 år) var ansat som infanterist no. 60. Men allerede 11/6 1829 har Compagniet givet antegningen 'Reist herfra Staden’.                                      Eftersom han altså hørte til Vester Compagni, har han boet i 'Vester Kvarter', d.v.s.                                      i omådet indenfor og inclusive Vestergade/Raadhus-stræde/ Frederiksholms Ka-                                      nal/Kalveboderne/Vestervoldgade incl. Philosophgangen og Halmtorvet v/ Vester-                                      port, men lige så sandsynligt også uden for voldene i  'Forstaden Vesterbroe’  d.v.s.                                       på Vesterbrogade ud til Værnedamsvej. Opfostringshuset har noteret sig, at han e-                                      tablerede sig som kammagermester i Horsens, men om dette sidste egentlig blev til                                      noget alvorligt, er uklart. For på Vesterbro rørte der sig også et særpræget liv. Her- ude lå på no. 27B ‘Theateret paa Vesterbroe’ = Morskabsteateret (=lå overfor 'Skydebanen' nu Køben- havns Bymuseum).                                                                                 ----O----

Teateret var bygget 1817 af direktør Frantz Kuhn og kom til at virke i 28 år til 1845, da det ophørte efter Tivoli's åbning i 1843. Eiler Nystrøm skriver side 99 i 'Casorti og Forstadsteatrene' :                 ‘Til Højre for Teaterbygningen, men helt ud mod Broen, laa en Brædebygning, der var bestemt                 til Konditori. Konditorkagerne hørte ligesom med til Genren, og i Nærheden af det gamle til                 Sommerteater havde der bestandig været et Kageudsalg. Boden ved det nye Teater lejedes af                 Joh. Carl Apitz, der inde i Byen havde sin Butik paa Hjørnet af Klareboderne og Pilestræde.                 Apitz var en fin Konditor, hvis væsenligste Næringsvej bestod i at ekspedere Bestillinger til fine                 Ministre og andre høje Herskaber, men da saadanne Notabiliteter kun om Vinteren holdt Hus i                 Hovedstaden, slog Apitz sig i Sommertiden ned ved Morskabsteateret.' Der er altså en linie fra Pilestræde til Vesterbro. For i Pilestræde kunne publikum hos Apitz også købe billetter til teatereis forestillinger. Om Frederik Nielsen Wennerwald har arbejdet hos Madam (e) Cat- hala som svend , ved vi ikke, ej heller, om fru Cathala (og Frederik der igennem) har haft leverancer til teateret, noget kunne dog tyde derpå. Ved leverancer forstår jeg attrapper i træ til de optrædende f.eks. Harlekins sabel o. lign. Det er nemlig i 1827, at den 21-årige 'dansemus' Catharina Franke fra Itzehoe dukker op i 'Det Lehmannske Ensemble' med optæden på teateret og de kan så have truffet hinanden ved deres fælles gang her eller hos konditor Apitz i Pilestræde no. 79 + måske et glimt i Horsens forin- den, da truppen var på turné (?). (Da deres søn mange år efter som paraplyfabrikant Theodor Wennerwald boede i Frederiksberggade, fremstillede han, da Dagmarteateret blev bygget i 1883, bl. a. sabler af træ og lignende stafage til bl. a. forestillingen 'Landsoldaten' - hvilket ligner en tradition! ) At Catharina Franke på den måde kom til København er en ret så lang historie, som jeg nødvendigvis må fortælle her i en mere kortfattet form:                                                                                 ----O----