Familien
Frederik Nielsen Wennerwald – III
Side 16 og 17 fra hæftet, Frederik Nielsen Wennerwald og hans tre brødre,
udg. 1975, af Pierre Wennerwald
Ovennævnte lærebrev har følgende ordlyd:
'I de 3 Aar Frederik Nielsen (Wennervald ) var paa det kgl. Opfostringshus var hans Flid og Opførsel
meget rosværdig. Efter at han 1819 var confirmeret, blev han sat i Lære hos Kammagerenken Madam
Sophie Magdalene Cathala, og i de 6 Aar han stod i Lære, indløb ingen Klager overst ham, ligesom jeg
heller ikke erfarede andet, end at han gjorde god Fremgang i Professionen. 1825 blev Wennervald
Svend og skal, saavidt mig bekjendt, herefter være reist til fremmede Steder, for at perfectionere sig i
sit Fag.
Det kgl. Opfostringshus, d. 23. November 1 830.
Borch
Forstander'
Dette ligner også et afskedsbrev med København og kan nok sammenlignes med et sådant. Men der
var sket flere ting. Ved parolen i 'Vester Compagni' den 29/12 1828 i 'Det borgerlige Infanteri' blev
det bekendtgjort, at han fra 15/1 1829 (og knap 25 år) var ansat som infanterist no. 60. Men allerede
11/6 1829 har Compagniet givet antegningen 'Reist herfra Staden’.
Eftersom han altså hørte til Vester Compagni, har han boet i 'Vester Kvarter', d.v.s.
i omådet indenfor og inclusive Vestergade/Raadhus-stræde/ Frederiksholms Ka-
nal/Kalveboderne/Vestervoldgade incl. Philosophgangen og Halmtorvet v/ Vester-
port, men lige så sandsynligt også uden for voldene i 'Forstaden Vesterbroe’ d.v.s.
på Vesterbrogade ud til Værnedamsvej. Opfostringshuset har noteret sig, at han e-
tablerede sig som kammagermester i Horsens, men om dette sidste egentlig blev til
noget alvorligt, er uklart. For på Vesterbro rørte der sig også et særpræget liv. Her-
ude lå på no. 27B ‘Theateret paa Vesterbroe’ = Morskabsteateret (=lå overfor 'Skydebanen' nu Køben-
havns Bymuseum).
----O----
Teateret var bygget 1817 af direktør Frantz Kuhn og kom til at virke i 28 år til 1845, da det ophørte efter
Tivoli's åbning i 1843.
Eiler Nystrøm skriver side 99 i 'Casorti og Forstadsteatrene' :
‘Til Højre for Teaterbygningen, men helt ud mod Broen, laa en Brædebygning, der var bestemt
til Konditori. Konditorkagerne hørte ligesom med til Genren, og i Nærheden af det gamle til
Sommerteater havde der bestandig været et Kageudsalg. Boden ved det nye Teater lejedes af
Joh. Carl Apitz, der inde i Byen havde sin Butik paa Hjørnet af Klareboderne og Pilestræde.
Apitz var en fin Konditor, hvis væsenligste Næringsvej bestod i at ekspedere Bestillinger til fine
Ministre og andre høje Herskaber, men da saadanne Notabiliteter kun om Vinteren holdt Hus i
Hovedstaden, slog Apitz sig i Sommertiden ned ved Morskabsteateret.'
Der er altså en linie fra Pilestræde til Vesterbro. For i Pilestræde kunne publikum hos Apitz også købe
billetter til teatereis forestillinger. Om Frederik Nielsen Wennerwald har arbejdet hos Madam (e) Cat-
hala som svend , ved vi ikke, ej heller, om fru Cathala (og Frederik der igennem) har haft leverancer til
teateret, noget kunne dog tyde derpå. Ved leverancer forstår jeg attrapper i træ til de optrædende f.eks.
Harlekins sabel o. lign. Det er nemlig i 1827, at den 21-årige 'dansemus' Catharina Franke fra Itzehoe
dukker op i 'Det Lehmannske Ensemble' med optæden på teateret og de kan så have truffet hinanden
ved deres fælles gang her eller hos konditor Apitz i Pilestræde no. 79 + måske et glimt i Horsens forin-
den, da truppen var på turné (?).
(Da deres søn mange år efter som paraplyfabrikant Theodor Wennerwald boede i Frederiksberggade,
fremstillede han, da Dagmarteateret blev bygget i 1883, bl. a. sabler af træ og lignende stafage til bl. a.
forestillingen 'Landsoldaten' - hvilket ligner en tradition! )
At Catharina Franke på den måde kom til København er en ret så lang historie, som jeg nødvendigvis
må fortælle her i en mere kortfattet form:
----O----