Ole Conrad Nielsen Wennerwald - II

Ole Conrad Nielsen Wennerwald's børn med Sophie Henriette Haversløv (2. ægteskab) 1 d Juliane Marie Wennerwald            * København 2/1 1838            † København 24/4 1893 (Frederiks Hospital)               Syjomfru           ~ København (Vor Frue) 18/1 2 1868 m. Vilhelm Henrik Mehl               * København (Helligå. ) 25/3 1832                  Søn af snedkermester Ernst Henrik Mehl (* 19/1 2 1799 som søn af former v/ Porcelænsfabrikken                   Johan Peter Mehl og Anna Elisabeth Kilian) og Karen                   Marie Leonhard.               † København 15/3 1886. Hun kom til verden pa fødselsstiftelsen, vaccineret mod børnekopper d. 23/5 1843, konfirmeret 25/4 1852 da hendes forældre boede i Li. Fiolstr no.201 , mistede sin mor da hun var 15 år under koleraepi- demien sommeren 1853. Da hun var 18 år, rejste hun hjemmefra og boede 1860 i Gothersgade no. 117, l.sal (=no.49, Møntergården) sammen med 3 andre syjomfruer. Såsnart faderen var begravet 1868 gif- tede hun sig med Vilhelm Mehl, der på det tidspunkt var proviantskriver. Selv boede hun da i Philo- sophgangen 84 (=Voldgaden næmest Langebro)      Hendes mand var enkemand sådan at forstå, at hans første kone døde (i New York 1 1/12 1867. Men         forinden havde Victoria Christine, som hun hed , begået bigami ved uden skilsmisse at have giftet        sig med en anden mand. Derfor havde han forinden fået ægteskabet ophævet.      Han havde et 'Broderbrev af 1/3 1867 som medlem af 'De danske Vaabenbrødre’ og han havde         været politibetjent. Den 23/3 1876 løste han borgerbrev som glarmester i København, den 2/2 1878        næringsbevis ligeledes som glarmester i 'Kjøbenhavns Amts søndre Birk'. Ægteskabet varede i 18       år. De boede i Absalonsgade 30 da manden døde 15/3 1886, 54 år gammel af en maveblødning. Det var nøje planlagt, hvor hendes mand skulle begraves. Et begravelsesbrev til Assistens kirkegård vedr. Helligånds Kirke var i 1830 gået i arv til sncdkermester Ernst Heinrich Mehls arvinger gældende i 100 år til 31/1 2 1930. Ved mandens død overtog hun fællesboet i henhold til testamente af 29/12 18- 82 i hvilket det bl.a. var bestemt:       Dør den Længelevende ugift og uden at have ved Testamente disponeret over det hele Bo, bliver         Boet - eller den Del af samme, hvorover den Længstlevende ikke har disponeret - at dele lige mel-       lem Begges Arvinger efter Loven - saaledes at Halvdelen tilfalder den Førstafdødes og Halvdelen        den Længstlevendes Slægtninge, efter de Arveforhold, som finde Sted ved den Længstlevendes Død'. Da hun ikke selv senere oprettede noget testamente, var denne bestemmelse gældende ved hendes død. Fra Vesterbro flyttede hun til Kronprinsessegade no. 38, 2. sal over gården, hvor hun betalte 7 kr. om måneden til husværten, urtekræmmer A.C.Hansen, samtidig tog hun stilling som avisbud ved Da- gs-Telegraphen’ (=avis udg. 1864-91 af C. Ferslew). Hun førte et sparsommeligt liv og gav det udseen- de af, at hun ofte var i pengeforlegenhed og tyede af og til til halvbroderen Andreas om pengehjælp. Men hun havde ladet sit indbo forsikre for 1000 kr. Vel af sorg over mandens for tidlige død og det barnløse ægteskab slog bun sig lidt på flasken, yndlingsdrikke var portvin og cognac. Da bun døde lå en sådan regning og ventede på betaling hos urtekræmmer Hansen. Den 25/2 1892 blev hun legat- nyder ined 100 kr. årlig, udbetalt á 50 kr. af ‘Benedicte Margrethe Mehls Legat'. I april måned 1893 blev hun syg og indlagt på Frederiks Hospital, hvor hun døde den 24/4 af Morbus cordis = 'fedthjerte'. Dødsfaldet blev bekendtgjort i ‘Social-Demokraten' og det var Andreas N .W ., der ordnede begravel- sen, der kostede kr. 201,35, financieret af en hjælp på 200 kr. fra Politiets Begravelseskasse samt kr. 1,60, Andreas havde fået tilbage fra husværten. De overskydende 25 øre indbetalte han til executor i boet, overretssagfører J. Danielsen. Hun blev bisat 30/4 fra Trinitatis kirke og begravet i 'Det Mehlske Familiegravsted' på Assistens kirkegård, hvor bla. også hendes mand lå. Bobehandlingen begyndte den 29/4 1893 og blev først afsluttet den  22. maj 1895 kl. 2, da der blev skiftet offentlig .       På hospitalet havde hun kun efterladt sig nogle klædningsstykker og en ring, vurderet til 10 kr.        Men ved ransagning i hendes hjem blev der i klædeskabet fundet flere bankbøger med samlet på-       lydende af ca. 2.350 kr. og nogle sølvsager. I hendes Chiffoniere desuden bl.a. 1 sølvur med kæde,       1 guldfingerring, 1 guldnøgle og 2 guldørenringe. En af bankbøgerrte lød på kr. 330,27, som An-        dreas påstod, var hans penge, dem, som han af og til havde hjulpet halvsøsteren med. Iøvigt skulle       boet ifølge ovennævnte testamente deles i to dele, en halvpart til 'de Mehl'ske’ og en halvpart til         hendes slægtninge, nemlig hendes søskende, murer Andreas Nielsen W., slagter Reinhold Knud W.         og fisker Thorvald Abraham W. Andreas udtalte, at han ikke ønskede at påtage sig ansvaret for den       på boet eventuelle påhvilende gæld + at efter hans overbevisning efterlod hans søster ikke arvinger       eller kreditorer udenfor Europa, på Færøerne eller på Island. Retten godtgjorde iøvrigt, at Juliane       Marie ingen livsarvinger havde + overhovedet aldrig havde født børn, hverken i eller udenfor ægte-       skab. Allerede den 28/9 1893 blev holdt offentlig auktion over hendes ejendele, der indbragte kr. 327,60, dertil kom bankbøgerne, således at indtægterne nærmede sig 3.000 kr. Selv om Thorvald ikke ville gå med til at Andreas forlods fik kr. 330,27, kom det alligevel til at ske og når øvrige omkostninger gik fra blev næsten 2000 kr. tilbage, hvoraf hendes søskende skulle dele ca. 1 000 kr. Men det tog to år, før arven blev givet fri. Skifteretten citerede iøvrigt boet således: ‘Boet efter Glarmester, tidligere Politibetjent Wilhelm Henri Mehl's afdøde Enke, Avisbud Juliane Marie født Vennerwahl (Vennervald eller Wennerwall) ‘. Man havde stødt på så mange varianter i stavemåde af navnet W., at man for sikkerheds skyld oprem- sede dem.