Søren Nielsen Wennerwald 23 - 24

                                                                                ----O----

         Produktionen af kirkeklokker fra det Ritzmann'skc værksted har næppe  nogensinde værct stor.               Der kendes ialt 9 klokker, 6 fra de år, der ligger før 1817, ingen fra tiden 1817 til 1831 og 3 fra 1831                - 33 Disse tre er:                       Nebbelunde Kirket mrk. JJ 1831, 46  cm i nederste tværmål..                       Fjeldstrup         “        “      JJ 1832, 76   -    -       -              -                       Rørup      ''        “      JJ 1833, 75   -    -       -              - Da Søren i 1831 næppe har forladt Johan Jacob Ritzmann, må vi tro, at han har været med til at støbe klokken til Nebbelunde kirke på Lolland i nærheden af Rødby. Den 20/12 1831 indbetalte Søren kopu- lationsafgift til Magistraten og Lillejuleaftensdag ægtede han i Trinitatis kirke den 25-årige Jørgine Christine Olsen (*ca. 1806). og han boede da i Springgadcn no. 28 (=Pilestræde=nedlagt), som var midt i gaden på venstre side regnet fra Landemærket, nær ved såvel arbejdsplads som sin mor.

Da man i 1920 havde nedrevet husene i Gothersgadekvar- teret omkring Brøndstræderne, for at bygge Gutenberghus, opdagede man, at husrækken langs Gothersgade  (tilh.), herunder Ritzmann’s tidligere hus med værksted, havde stået ovenpå middelaldervolden, hvis profil m/ Voldgrav ses på billedet. I baggrunden Landemærkets huse, som ligger der endnu. Træerne tilhøjre står i Rosenborg Have.

Nebbelunde Kirke Klokken er den såkladte klokke to. Om halsen har den blomster og akantisborter samt versalindskrift. STØBT AF J. J. RITZMANN KIØBENHAVN ANNO 1831

Det var sidste gang han holdt jul i Danmark, året efter emigrerede han med sin kone til Amerika på grund af, som han senere udtrykte sig i et brev til sin mor, at 'Forholdene var saa elendige i Danmark', For egne øjne så han et generationsskifte på sin arbejdsplads, og hvor kunne han iøvrigt søge arbejde? Skulle han i Danmerk finde sig en anden arbejdsplads i sin profession, så var der ikke mange mulighed- er. Udover Ritzmann var der:  Meilstrup i Randers, det af general Classen i Frederiksværk grundlagte støberi og 'Gamst' i København. I 1838 kom Løw til, som iøvrigt eksisterer endnu. Frederiksværk Jern- støberi blev senere opkøbt af Anker Heegaard, der igen indgik i De forenede Jernstøberier, der stadig befindes i Frederiksværk. Den ritzmannske klokkestøberperiode regnes fra 1786 til 1833, altså mest i den ældre Ritzmann's tid og ikke mange år efter hans død. Sønnen Johan Jacob døde 7/11 1850, 60 år gl., og da var adressen fort- sat Gothersgade 127, og så ophørte det. . Med nedgangstider for Danmark 1814-30 og med en landbrugskrise i 1820'erne samt uro i Europa var forholdene lidt tunge. Fra 1830 lettede det for de 20% af befolkningen, der levede af landbrug, der gav sig udtryk i stigende ejendomspriser, men for dem, der var beskæftiget ved 'industri', hvilket i realiteten vil sige håndværk efter det gamle mønster:  'mester/svende/lærlinge' var forholdene mere karrige. Rig- tig industri efter begreberne 'arbejdsgiver' og 'arbejdere' kendes som bekendt langt senere.       Anderledes i Nordamerika. Krigene i Europa havde givet det økonomiske liv stort opsving, især var       industrien blomstret op. Fra 1812 til 1852 voksede befolkningen fra 7 1/4 til 23 millioner, idet ind-       vandrerskaren stadig voksede og nye stater kom til. Man fik en toldlovgivning og et ordnet bankvæ-       sen. Demokraterne, der var f'rihandelsfolk, sejrede under præsident Andrew Jackson (1829-1837)       og dennes efterfølgere. I 1845 kom staterne Wisconsin, Iowa og Texas til unionen, hvilket førte til       krig med Mexiko 1847-48 (som bekymrede Søren en del) med resultat, at Mexiko måtte afstå Cali-       fornien, hvorefter staterne ejede kontinentet fra havet i øst til havet i vest. I de nordøstlige stæder       havde fagforeningerne i 1836 300.000 medlemmer og arbejderne i Philadelphia fremtvang i 1835 en       titimers arbejdsdag i stedet for 'fra mørke til mørke-dagen', som laugs-svendene       i Europa ellers var fortrolig med. At vi i årenc 1845-47 finder ham og familie i staden Stamford i staten Connecticut (helt ude ved Long Island Sound) er ingcn tilfældighed. Her var industrialiseringen i fuld gang, hvor man producerede (producerer) messing og broncesager, værktøj, våben og m. m. Mange opfindere er født i Connecticut, forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere har altid været godt og strejker siges at være en sjældenhed.