I gamle tider blev svenske borgere over 15 år af skattemæssige årsager skrevet i mandtal, og listerne over ‘Wennersborg Stad’ er bevaret fra 1699 og til omkring 1750, dog med huller i den ellers lange række i de sidste årtier, 1730’erne og 1740’erne. Det kan i listen år 1699 på side 1 udledes, at oven- nævnte ‘Erik Snickare’ er bosat med en (ikke navngiven) søn, samme situation år 1700, 1701 oplyses, at ‘Erik Snickare’ er ‘Flött til Kasan’, medens en ny borger (sønnen) dukker op lige under som ‘D(rä- ng) Sven Erson’ (Erson = Eriksson) og står stadig som søn, ikke som husbond. Denne positionbibe- holder 'D. Sven Erson' til og med 1705, fra 1706 hedder sønnen så 'Sven Erson', er rykket på plads som husbonde og har fået sig en (ikke navgiven) kone ! Denne hans hustru ved vi er Cecilia Larsdot- ter, (som i sit andet ægteskab bliver stammoder til slægten Wennerwald i Danmark, herom neden- for). Det er tydeligt at læse mellem linierne, at Sven Erson (Eriksson), der også var snedker, er søn af den fra Vänersborg fraflyttede 'Erik Snickare', som hører til de gamle Vänersborg-borgere, der havde fast plads i kirken – (1685) og ved flere dåbshandlinger optræder som fadder i 1690'erne, og vi finder ham som nævnt på side 1, hvilken placering intet har med byens kvarterer eller tomtnumre at gøre, men snarere giver os et fingerpeg om, at foran i listerne finder vi de gennem adskillige år opnoterede borgere, som har boet længe i byen på det samme sted, også efterkommere, der har erhvervet hus og tomt f. eks. ved arv, giftemål, enkestand etc. Forholdene var patriarkalske, alle vidste hvem der var bosat hvor (og med hvem) i en 'småstad' med cirka 800 indbyggere. At 'Erik Snickare's søn Sven Erson i disse år får en forbedret status kan også udledes af den kendsgerning, at han fik sit borgerskab den 23/3 1703 med rådmand Lindh som 'cautionsmann'. Det er altså særdeles pålideligt at regne med, at Cecilia Larsdotter i 1705/06 er flyttet ind i tomt no. 146 som nybagt ægteviv. Side 3 fra hæftet, Nils Larson (Wennerwall) fra Wallgatan i Wennersborg, udg. 1975, af Pierre Wennerwald