Familien
Det gamle Vänersborg
I Lantmäteristyrelsens arkiv i Stockholm findes det af Bo Kempensköld år 1699 tegnede kort over
Vänersborg. Dette kort har den særskilte interesse, at der samtidig er tilskrevet en liste over alle de
daværende grundejere med angivelse med nummer på hver grund, som hver og en ejede.
Kortet viser også, at byen var anlagt regelret med kvadratiske bykvarterer med gader, der skærer hin-
anden i rette vinkler. Bykvartererne målte 156 x 156 svenske alen, hvilket svarer til ca. 90 x 90 m.
Gadernes antal (dengang) otte. Det moderne Vänersborg viser stadigvæk det gamle mønster. Om det
gamle Vänersborg var anlagt volde og volgrave, som nu er helt forsvundet og adgangsvejene gik gen-
nem tre porte: Porten ved broen mod vest, der førte (fører) over til Dalsland, Österport mod øst og
Söderport mod syd ved Edsgatan og Edsvägen. Fra porten mod vest til porten mod øst gik (går) ho-
vedgaden, Kungsgatan kaldet.
Et af bykvartererne har for slægten Wennerwald i Danmark særlig interesse. Det er det østligste ved
Österport med kirken og kirkegården og var (er) omsluttet af: Drottninggatan mod nord (n.f.g. 1755),
Kyrkogatan mod vest (n.f.g. 1702), Kungsgatan mod syd (n.f.g. 1709 som Stora Gatan) og mod øst
Wallgatan (n.f.g. 1758). Når Wallgatan (Voldgade) benævnes sent som sådan skyldes, at her var op-
rindelig ikke tale om nogen egentlig gade, husene her lå bare op til vallen d.v.s. volden.
I dette bykvarter lå foruden kirken og kirkegården tomt no. 151 (mod Kyrkogatan), 1699 benævnt som
'Körkherretomt obyggd', no. 150 i Drottninggatan tilhørende Anders Hierpe og ellers langs 'Wallgatan'
6 tomter med numre fra nord til syd 149 – 144, hver på 26 alens bredde, 53 alens dybde. Tomt no. 146
tilhørte år 1699 'Erik Snickare'.
Af skel og huse med undtagelse af kirken er intet mere tilbage. Vänersborg brændte i såvel 1777 som i
1834, og efter sidste brand skete mange ændringer. Hele bykvarteret kaldes i dag 'Kyrkoplantaget '
d.v.s. kirken ligger omkranset af græsplæner og smukke gamle træer, men for vor histories skyld
holder vi fast ved den fordums tomt no. 146, som altså lå her, hvor nu vokser græs under kommunal
pleje.
‘Wennersborg Stadh 1699’