Som nævnt blev Nils Larson Wennerwall år 1744 udlært hos skomager-mester Anders Kjellert i Göte- borg og anlagde ved samme lejlighed det gode Vänersborg-navn ‘Wennerwall’ og drog på valsen. I 1750 er han nået op til Norge, hvor han tog arbejde i Fredrikshald og 1751 løste borgerskab, ved hvil- ken lejlighed han til magistraten dér oplyste, ‘at han var barnefødt i Vänersborg og havde lært faget i Göteborg’. Denne udtalelse, som vandrede til litteraturen, er skyld i, at nærværende beskrivelse efter forskning har været mulig og historien om ‘gamle Fredrikshald’ bliver altså en slags fortsættelse. Lars Persson og Cecilia Larsdotter Hvor kom de så fra, Nils’s far og mor, Lars og Cecilia (Sissla) ? Det er mit indtryk, at Lars Persson som vandrende håndværkssvend indkom til Vänersborg ved slutningen af den store, nordiske krig (brat afsluttet ved Carl XII’s død 1718), men hvor han kom fra og hvor han lærte faget er der p.t. ingen oplysninger om. At lede ham op vil være et stort arbejde, også at prøve at finde et ‘bördsbrev’ for ham. Det er endvidere mit indtryk, at Cecilia kan være fra egnen øst for Vänersborg, omkring Flo sogn og Skulegårdene, som ligger meget nær de markante kilppeknuder Halleberg og Hunneberg. Denne mulighed vil blive efterprøvet. De er begge født i 1680’erne, hun antagelig nogle år ældre end han. Lars Perssons far skal være en Per NN og Cecilias en Lars eller Lasse NN. Under alle omstændighe- der, de første skridt bag om år 1700 - for borgerlige slægter i forskningen så svære år - er betrådt. Wenner- og -vall Professor Ivar Modéer skriver i sin bog ‘Svenska Personnamn’ i kapitel 16 ‘Släktnamnen’ sider 127/128 om de toledede slægtsnavne således:             ‘Mycket oftare har dock tvåledade släktnamn uppkommit så, att man valt en naturbeteck-                  nande efterled ock till denne fogat en förled, som ofta nog är en del av ett ortnamn. Vanliga                  efterleder är -gren, -kvist, -blad, -ström, -blom, -berg, -lund, -mark, -dal, -holm, -vall ……              Bland förlederna märks särskilt de på Wenner- och Wetter- bildade till Vänern och Wettern,                 t. ex. Wennerberg och Wttergren ……. (jvf. også Wennersborg). Det er da klar besked. Det svenske Vall har to betydninger: 1)     Vold og 2)     Græsgang.  I betydning 1) er det samme som tyske Wall, engelsk wall ‘mur’ til latin vallum ‘forskansning, pæleværk’ til latin vallus ‘pæl’ (jvf. også Wallgatan). I betydning 2) er vi på old-germansk grund t. ex. oldnordisk vollr, tysk Wald, oldengelsk, engelsk weald. NB.   -wald i Wennerwald udtales val (modsat tysk Wald, der udtales valt) og har intet med det tyske at gøre. Det henhører til fænomenet i dansk retskrivning nd og ld, påpeget af sprogforskeren, professor Vilhelm Thomsen, hvor ‘d’ skrives, men ikke høres. Det kan også siges på den måde, at da navnet i 1790-erne blev dansk, blev -wall til wald, hvor det egentlig burde have været -vold. Men sådan er der jo så meget! Og i -vold høres ‘d’ heller ikke.

Uddrag af side 10 og 11 fra hæftet Nils Larson (Wennerwall) fra Wallgatan i Wennersborg, udg. 1975 af Pierre Wennerwald