Borgerskab 1751, ægteskab 1752 og den førstefødte i kirke 1753 er tegn på etablering og på forment- lig Nordsiden. Borgerskabet gav adgang til visse ombud og på en vis måde ligestilling med købmænd- ene om disse ombud. Dog måtte en håndværker vige for en købmand, når denne ønskede sig det be- sat. 1753 modtog han også tillidshvervet som 'tavlebærer' i Nordsiden kirke.

En tavlebærer var den, der indsamlede penge under prædiken. Tavlen var af træ og metal, udformet som en kunstfærdig kasse på en stang, således at bæreren fra kirkegangen kunne række ind til menigheden på bænkerakkerne. Efter apostoliske skikke skulle kirkeværgen drage omsorg for menighedens fattige. Hver helligdag skulle to kloge og gudfrygtige mænd gå omkring med tavler og tage imod det, som godtfolk ville give til hjælp til de trængende. Tillidshvervet gik på omgang. Da det gjaldt om at få kontakt med alle, som kom i kirke, blev indsamlingen sat i gang, medens præsten holdt sin prædiken, så det var velset, at dette skete uden klirren og raslen, men præsten måtte som regel hæve sin stemme for fortsat at påkalde sig menighedens opmærksomhed. Det tog ofte overhånd, når klokkeren først gik med éen og derefter medhjælperne med hver sin. Helsingør hospital fik ved brev af 1/9 1661 lov til at indsamle penge i alle kirker i Norge og Danmark med und-tagelse af København, og denne ret vedvarede lige til 1814. Fra 1671 fik Stavanger Domkirke ret til at samle ind til hele bispedømmet og i Oslo, Bergen, Trondheim og Kristiansand skul-le hver søndag en tavle bæres omkring til hjælp for sårede søfolk i 'Qvæsthuset' i Køben-havn.

I 1754 modtog han tillidshvervet som 'lagrettemand' d.v.s. bisidder i rådhusretten, i 1756 endnu at barn til verden og den 14/3 samme år indtrådte han i 'Liig-Lauget' (af 1723) på Frederikshald sam- tidig med glasmesteren Jan Peter Jansen, der ser ud til at være en ven til ham. Nævnte laug havde for det meste håndværksmestre som medlemmer. At det går fremad for ham, også som mester, anes af den kendsgerning, at han den 28/9 1758 tager drengen Lars Andersen i lære hos sig på kontrakt, hvor som medkautionist i protokollen står anført vennen Jan Peter Jansen. Læretiden for denne dreng skulle så være nøjagtig tre år. Oldermand Christian Kylle attesterede læreforholdet. Vi ved det ikke, men må ane, at han på disse tider har fået tilegnet sig et lille hus på Nordsiden, ved byggeri eller køb.

Beretningerne oplyser, at i 1757 var konjunkturerne på Frederikshald dog noget afsvækket og der var flere fallitter i byen, idet handelen med Sverige var i stærk aftagende, Den stærke valuta i Haldendistriktet var på de tider svenske penge, der var i mere omløb end nogen anden mønt, så i så henseende kunne han føle sig hjemme.

Og så i sommeren 1759 fik den hele velstand en brat ende. På Nord-siden udbrød en ildebrand, som på få timer lagde den hele bydel i aske.