Familien

Side 3 fra hæftet, Niels Larsen Wennerwald på Frederikshald, udg. 1975, af Pierre Wennerwald

Om Vänersborg og Göteborg

Vänersborg I mit hæfte ‘Nils Larson (Wennerwall) fra Wallgatan i Wennersborg’ (1975) har jeg redegjort for N. L.W.’s herkomst og familie i Vänersborg og henviser dertil.                                                                                                                                                            Göteborg Nils Larson’s læremester var skomagermester i Göteborg. Anders Kjellert, der er nævnt i ‘börds-brevet’ fra Vänersborg anno 1740, og igen nævnt anno 1744, da Nils Larson var udlært. Om Anders Kjellert vides ikke særlig meget. Han var bisidder , d.v.s. medlem af rådhusretten i Göteborg og havde etableret sig som mester i 1739. Han optræder en enkelt gang som dåbsvidne den 29/7 1743 i Christina Kyrka, da snedkermester Peter  Ömchen (1695 -1774) og dennes hustru Anna Christina Berg (1698-1774) hav- de sønnen, Johan Heinrich, til dåb. Han var bosat i Gustavi / Domkyrkoförsamlingen, i tredie rote, tomt no. 84 (1762) og no. 78 (1763), men efter 1775 er kilderne tavse omkring ham. Det var en broget, livlig og fremmedartet stad, den 18-årige Nils indkom til.

Den blev grundlagt 1623 af kong Gustav Adolf efter at have fået sine første privilegier 1621 og bygget på en sumpet eng v/Göta elv af først og fremmest indvandrede hollændere og tyskere, der i de første årtier udgjorde 90% af befolkningen. Det tyske sprog var længe dominerende, eftersom hollandsk ikke slog igennem. Selv om hol- lænderne fik mange børn, overlevede de ikke det hårde liv. 50 år efter grundlæggelsen var 80% af håndværkerstanden allerede blevet svensk, medens en del kom til fra såvel Danmark som Tyskland. Inden år 1700 havde de fleste håndværksfag dannet skrå i Göteborg, og det er svenske navne, der tidlig står indskrevet. Som i Danmark og Norge blev det svenske skråvæsen præget af det tyske lavsvæsen ‘Zünften’. Af de mange skrå fra bagere til vognmænd var skrædderfaget det største, skomagerfaget det næststørste.

I samme øjeblik han havde bevis for, at hans forældre var gode og kærlige måtte han afskrive dem. Som i statslig rangforordning og som i riddervæsenet i middelalderen stod skråenes medlemmer i grad: Gosser, gesäller og mästare. Som gosse måtte han vise mester, dennes hustru (mesterinden kaldet) og‘gesällerne’ streng lydighed, underdanighed samt ærbødighed for alle andre ældre medlem- mer af skrået. Om hans læretid kender vi ingenting. Efter dennes udløb er han blevet anmeldt til ‘embetet’er blevet udskrevet med vidnesbyrd samt erklæret for en retskaffen ‘gesäll’ at være. Samtidig anlagde han efter datidig skik et slægtsnavn: Wennerwall.