Det højest vurderede enkeltstykke var no. 31 ‘1 furro drag-kiste laasf. med beslag’ 3 rd, det laveste no. 19 ‘2 st. Giødel Ringer’ 4 sk., No. 22 og 23 ‘værkstedsøksen og spaden’ vurderedes til 8 sk. No. 44 ‘1 bruntærnet-’ og no. 45 ‘1 tærnet bolster underdyne’ á 1 rd 1 mk 8 sk. No. 51 ‘1 par lagner’ til 1 rd 1 mk. No. 56 ‘Dregelsdugen’ syod til 1 rd. Da vurderingen er baseret på møntfoden = 1 rigsdaler á 4 mark á 24 Skilling må talen her være om Speciedaleren á  4 Rigsorter á 24 Skilling, som havde samme værdi som 4 Rigsmark á 20 Skilling eller 6 Slette Mark á 16 Skilling.

96 Skilling og derover gik efter vægt = 1 pund = 12 Slette Daler. Sengetøj var altså dyrt på de tider, medens metalsagerne ikke gik særlig højt. I vor tid ville tin-, kobber- og messinggenstandene være fine numre på en kunstauktion over antikviteter! Iøvrigt savnes Niels Wennerwald’s håndværkerværktøj. Blev de bevidst udeladt af skrifteretten(?).

Luftfoto af Halden 1974 (Tilhøjre) og nordvendt  ( Denne side er orienteringsskitse til luftfotografiet )