Lars Persson og Cecilia Larsdotter’s Efterkommertavle bidrag til Wennerwald-slægtens historie 1690 - 1980 Uddrag fra Pierre Wennerwalds hæfte Brede, Kongens Lyngby 1. udgave, Nytår 1980 Initiativet til denne efterkommertavle, hvorom intet tidligere var nedskrevet, blev af mig taget i krigs- årene 1942-1944, hvilket bebyrdede mig med megen forskning, megen redaktion, mange forespørgsler og samtaler, navnlig med de ældre i slægten og som nu for længst er døde. Som følge af den 2. verdens- krig måtte jeg stoppe for en tid, idet alt før året 1794 pegede mod Norge. Men i dette land var alt pakket  ned, hvorfor jeg måtte vente. Men efter freden kom arbejdet, familien, børnene, hus og have i forgrund- en og årene gik. En ajourføring fandt dog i nogen grad sted og helt uventet fik jeg hjælpere, der klip- pede i aviserne om dødsfald, skifteretsmeddelelser og bryllupper. Ved Københavns 800-års jubilæum i 1967 blev min gren af slægten W. anerkendt som 'ærkekøben- havnsk', hvilket gav en stor omtale i august måned i Berlingske Tidende, eftersom mit forarbejde kun- ne benyttes, dog skulle gå endnu fem år, før jeg fik lyst til at gå videre. Ved at slå op i første udgaven af 'Den Store Salmonsen' under Fredrikshald blev jeg bekendt med adjunkt Arnesens lille bog fra 1878 bedst kendt som Haldensia, hvori under 'Lig-Lauget' jeg mente at kunne spore navnet Wenner Vall - dog som en formentlig trykfejl som Werner Vall. Med denne bog som udgangspunkt kom jeg i forbind- else med sjefsbibliotekar frøken Margot Jacobsen, Halden Bibliotek, der igen satte mig i forbindelse med genealogen, hr. S. J.Nygaard, Halden. Dette blev det store held. Og i mellemtiden havde en ny bog set dagens lys i 1951, Lauritz Opstads Haldenhåndverkere gjennom 350 år, hvor på side 124 Niels Lar- sen Wennerwald er omtalt som oldermand og at han er født i Vänersborg og lært faget i Göteborg. Tryk- fejlen var rigtig nok. Derved kunne lægges 2 slægter til op i tiden med 100 år, hvorved tavlen indeholder 10 slægtled samt (så godt som) de fleste efterkommere fra snedkermester Lars Persson og hans hustru Cecilia Larsdotter i Vänersborg, herunder børnene af de gifte piger, der er født Wennerwald. Navnet

Indhold mv.    slægtled 1     slægtled 2     slægtled 3     slægtled 4     slægtled 5     slægtled 6     slægtled 7

"Slægtsregister 1690-2018 for slægten Wennerwald"

Der har været den ældre slægt Wennerwall i Vänersborg, som er uddød, så vor slægt har ingen tilknyt- ning til den, bortset fra, at vi er fælles om navn og by. Dertil kommer enkelte personer i eller fra Väners- borg (se note 1 ). Jeg kan fastslå, at en ægte W. kommer fra Vänersborg, modsat familien W. i Höllviks- näs i Skåne, som i vor tid har købt navnet 'eftersom det indtil da var et frit navn i Sverige'. Siden 1744 har vi været ejer af det og har været båret i de 9 af 10 slægtsled. Dog spiller patronymerne ind i de første led: Lars Persson, søn af Per (NN), Nils Larson, søn af Lars (Persson), Nils Larson antager navnet Wennerwall, som på norsk område skrives Niels Larsen Wennerwald, men patronymet virker fortsat, hans sønner derfor Nielsen W., som stivner i den efterfølgende generation, hvorefter Nielsen i den 5. generation glider helt ud bortset fra Andreas N.V., der fik det med i dåben. Han døde anno 1900. På grund af skriftfænomenet wall -wald har jeg, og sikkert mange andre også, hørt en del om, at så måt- te slægten (uden at skæve til Wenner-) da være tysk, men alene det anførte om patronymerne gør den såre borgerlig og såre skandinavisk. Navnet Wennerwall/Wennerwald findes overhovedet ikke i Tyskland. Det hører hjemme af typen de såkaldte toledede, svenske personnavne, dannet af et naturled hvortil som hovedregel som første led delen af et stednavn f. eks.: Ahlstrand, Ahlström, Holmberg, Wennerberg, Wennergren, Wennerholm, Wennerström og mange, mange flere. -wall kan bedst forklar- es som vold jvf. det tyske der Wall med samme betydning. Wenner- er første led i Wennersborg, som byen skrives i tiden 1650 - 1750, altså borgen ved Wenner (= søen Vänern). Med videnskabelig støtte af professorerne Ivar Modéer og Elof Hellquist er Sveriges største, Europas trediestørste sø således ind- gået i vort navn hvilket også støttes af Stednavneudvalget i Danmark og dr. phil. Harry Andersen. Sø- navnet Vänern er et af de ældste ord i Sverige, der har været til stede i oldnordisk som Vænir og i ur- nordisk som *vanijas, det indeholder rodstammen *wen- i indo-europæisk. Om etymologien har jeg et manuskript rede ‘Lotusblomsten’ kaldet, hvor forklaringen bedst findes i det oldindiske (sanskrit) ‘om noget, som lever i vand og som kan spises’, det vil for Vänerns vedkommende betyde ‘fisk, fiskelykke’ som et nytteværdibegreb for (oldtids-) mennesker.