Redegørelse for kildematerialet Først og fremmest de utrykte d.v.s. Frederik Nielsen Wennerwalds og Catharina Christinas Frankes efterladte papirer, og de er i teksten nævnt på de respektive steder. Gennem folketællingslisterne (på Rigsarkivet i København) for Itzehoe 1835 samt for Flensborg 1855 og 1860 fandt jeg frem til familiens bopæle. Jeg har læst en del topografisk litteratur (tysk) om Ham- burg, og der er ret så meget om ildebranden 1842, dertil om Flensburg og Itzehoe. Kiekebogskontorerne i Itzehoe og Flensborg har hjulpet mig med at fremfinde alle nødvendige data for slægtsmedlemmer efterhånden som jeg fandt frem til dem. Et ‘reprise’ udklip fra juli 1923 fra Fyns Tidende, der i 1940’erne tilfældigt kom mig i hænde, satte mig på sporet af Andreas Lehmann’s og Frederik Nielsen Wennerwald’s mange ‘Luftjagt’ forestillinger. Det skete ved at jeg gik på jagt i de gamle aviser for at finde eventuelle avertissementer, hvilket var tidskrævende, men bar frugter. Disse forestillinger kunne jeg registerer som følger: Adresseavisen: 30/5, 31/5, 1/6, 5/6, 6/6, 7/6, 8/6 og 22/6 1850, 19/7 1851. Berlingske Tidende: 8/6 1850. Fyns Stiftstidende: 26/7 og 3/8 1850. Flensburger Zeitung: 14/8, 17/8 og 20/8 1851. I den sidstnævnte fandt jeg også Frederik Nielsen Wennerwald’s reklameannoncer 1/11 og 20/12 1851 og dertil hans dødsannonce, som hans enke indrykkede 13. og 14. april 1863. Stadtarchiv Flensburg fandt oplysningerne i Pfandprotokolle der Stadt Flensburg om huset i `Grosse Strasse no. 30´ og der Magistrat der Stadt Flensburg kunne meddele mig, på hvilken afdeling Frederik Nielsen Wennerwald blev begravet på den gamle kirkegård (=Abteilung III, sløjfet). Arkivet i Hamburg har dertil givet mig oplysninger om alt, hvad jeg har spurgt om. Med min første forskning drog jeg altså til de gamle danske områder Slesvig og Holsten + dertil den frie Hansestad Hamburg. Ved at stifte bekenskab med folketællingslisterne for Flensborg vendte pilen sig ganske pludselig derved, at disse angav, at Frederik Nielsen Wennerwald var født i København. hvorved forskningen blev mere bekvem, men hvor så en pil pegede i retning af Norge (=Frederikshald/ Halden). I mange år stod ‘det norske’ som en tåge for mig, men som nævnt i tidligere skrifter lykkedes det mig (hvor det ene held har suppleret det andet) at finde vore norske forfædre, hvor Nils Larson så viste sig at være en til Norge indvandret svensker, hvilket i og for sig ikke overraskede mig, eftersom jeg sideløbende kastede mig over studiet af navnet Wennerwald som type (=hvad betød det egentlig?). På et gammelt kort fra 1600-tallet, udstillet hos en antikvarboghandler i Fiolstræde, bemærkede jeg, at søen Vänern derpå var angivet som ‘Wener Lacus’. Ejendommeligt som det dog ligner det første led i vort eget navn tænkte jeg og gik i krig i litteraturen overbevist om, at dette måtte være også et ledemotiv. Og det var det altså. Sprogforskning og slægtsforskning kunne gå side om side. Med henvisning til hæfte V, side 29 kan adviseres, at nye hæfter omkring 5. og 6. generation vil frem- komme, men nogen tidsfrist sætter jeg ikke derpå. Side 27A fra hæftet, Frederik Nielsen Wennerwald (aus Copenhagen in Dänemark, Som borger i Itzehoe, Hamburg og Flensborg, udg. 1975, af Pierre Wennerwald