Familien

Hamburg-tiden 1838 – 1849 Den første dato omkring Hamburg, der kendes for Frederik Nielsen Wennerwald er den 16. august 1838, fra hvilken dato han blev optaget i byens borgervæbning som gardist no. 262 i 8. bataillons 3. kompagni, St. Pauli bataillonen. To år efter d. 19/3 optoges han som ’Schutzverwandter’ (= 3. rangs borgersk) i forstaden St. Paulis Patronat, hvor man boede på Reeperbahn. Her har fru Catharina, på Hamburger Berg, følt sig hjemme, her var hun født i 1806, døbt i St. Pauli kirke. Ved erhvervelsen af borgerskabet forelå et ‘Entlassungeschein aus Itzehoe’ dateret 15.2.1840. Vielsesattesten fra Itzehoe af 1831 er ud-skrevet den 13.8.1838, formentlig at opfatte som indlednings manøvre i forbindelse med flytningen. Så snart F.N.W. nævnes i forbindelse med Hamburg tituleres han ‘Schirmmacher’ (=para- plyfabrikant) og da han næppe skiftede erhverv fra den ene dag til den anden, må man tro, at han alle- rede i Itzehoe har syslet med sin nye erhvervsgren. I øvrigt er ikke lang vej fra vandtæt paraplystof og til ballonstof, hvorom vi senere skal høre.           Reperbahn var den allé, der i St. Pauli forbandt Altona (i kongedømmet Danmark) ved Grenz-           graben i vest og Millernthor i øst i volden til det egentlige Hamburg. Den fik navn efter den store           reberbane, som længe lå lige nord for alléen. Det liv, som i hele alléens længde udfoldede sig,           kan på det nærmeste sidestilles med Dyrehavsbakken nord for København, med boder, vilde dyr,           artister, perspektivkasser, linedanserinder o.m.m. samt en række småhandlende, der faldbød           alle slags varer. Sømændene vidste, at herude kunne man også finde en stor skare uartige piger.           På St. Pauli er stadig liv og glade dage!

 ‘De som hører til byen Hamburg, som alene ernærer sig ved deres hænders arbejde, ikke holder svende og lærlinge, ikke driver lavsmæssig erhverv i fast lokale, kunne ansøge om tilladelse som ‘Schutz-Verwandte’.

Side 4 og 5 i uddrag fra hæftet, Frederik Nielsen Wennerwald (aus Copenhagen in Dänemark, Som borger i Itzehoe, Hamburg og Flensborg, udg., 1975 af Pierre Wennerwald

Hamburg omkr. 1840. Altona ses tilv. med Grenzgraben og grænsen til Danmark, derefter St. Pauli med St. Pauli Kirke nede ved Elben og det egentlige Hamburg omsluttet af volde og voldgrave. Som før nævnt blev Catharina Franke med flere søskende døbt i St. Pauli kirke, Karl Emil August Wennerwald døbt der 1843, Friederich og Theodor konfirmeret der 1847 og 1848. Dele af Hamburg brændte 1842. For at blive borger i Hamburg skulle man være i den kristne tro (noget fra Frands Morten Lange?), være myndig (22 år),

det var en pligt, når man var gift eller giftede sig eller ville drive erhverv, som også gjaldt kvinder. Talen kunne være om ‘Grossbürger’, ‘Kleinbürger’ eller ‘Schutz-Verwandte’. De to første valg var for de mere velhavende, de sidst -nævnte betalte 3 Mk årlig, men fik borgerbrev, aflagde borgereden på Højtysk og pligt til at være borgervæbnings-soldat. I præmisserne som S.V. hed det: