Det var omkring 1804/05 hun traf Joseph Legat i Sverige, hvor denne arbejdede med et marionet-teater for sin far. I de kommende år rejste hun meget i Norge og Sverige samtidig med, at hun opdrog sine dren- ge i linedans akrobatik, maleri og musik og på den måde tager ‘ Den Lehmann’ske Artisttrup’ efterhånden form og facon. De penge, man derved tjente, satte hun i sølvtøj. Samtidig tager hun tre unge mennesker til sig, pigen Louise + Johan og Samuel, sønner af göteborggartneren Lundquist og lader dem uddanne i ridning, musik, maleri og linedans og forene i en gruppe, som gik under ’Brødrene Legat’. Artisten Gellin har spillet ‘Pjerrot’ hos Lehmann’erne, for at få noget at leve af, for når Lehmann’s var i byen (Göteborg) trak man alt publikum til sig, og så var der ikke meget at gøre for andre artister på samme tid og sted. Gellin havde været vidne til, at Joseph Legat til daglig drak te af sølvkopper og øl af sølvkrus. I 1818 var familien i Bergen, hvor sønnen Carl Peter giftede sig med stadsmusikant Percy’s datter Nancy. Dermed gled han ud og gik sine egne veje. Han er omtalt i Weilbachs Kunstner Leksikon udgave 1949, bind II s. 251, hvor også på samme side står lidt om hans far og brødre. Og det rygte om hende, som skulle stamme fra Bergen, må vi også lade ligge, eftersom det allerede i 1834 var ‘svedt ud’. 1817-1819 opererer hun mest i de større byer i Jylland og sammen med sønnerne Christian og Andreas samt ‘Brødrene Legat’ med pigen Louise. Den af Frands Morten Lange givne bemærkning om, at hendes sønner skulle have lagt hånd på Joseph Legat, hænger sammen med en familiescene hos brygger Andkjær i Ålborg, hvor de boede. Dorothea og Joseph kom ikke godt ud af det med hinanden, idet det påstås, at Joseph Legat var noget fordrukken. Det var kommet til et skænderi, hvor sønnerne, vel forståeligt, havde lagt sig imellem. Det blev signalet til, at man skiltes idet Joseph Legat hermed glider ud af billedet.                                      

Den 70-årige pantominefortolker og expert på området, Guiseppe Casorti og m. fl. , der siden 1817 havde arbejdet hos det Kuhnske Priceske Selskab på Morskabste- ateret i København, brød 1819 af for en tid, hvorfor man fra Morskabsteateret måt- te se sig om efter andre kræfter og øjnene fald straks på ‘Lehmann’erne’, der slog til og drog til København, hvor man allerede om efteråret 1819 nåede at optræde. Det Lehmannske Selskab indrettede filial på Vesterbro no. 68, hvor man viste vokskabinet og prospekter. I juni 1820 ægtede Christian Lehmann Hanne Sophie Price, og fik dermed direktør Kuhn som stedsvigerfar. Fra september samme år og året ud gav man mange forestillinger: 10/9 bl.a. ‘Mad. Lehmann på ‘Staaltraadslinie’ udfører et svært og smukt stykke med brændende sole i hænderne’. 11/10 bl.a. ‘Sidste Beneficeforestilling for Brødrene Lehmann’, hvor Christian for første gang sprang over en levende hest der stod på ‘Linien’.

Harlekin (ikke Pjerrot) mekanisk Statue blev spillet d.29.10.1820 på Morskabsteateret med Christian og Andreas Lehmann som medvirk- ende.

Side fra hæftet, Amors Offer - et særtryk, udg. af Pierre Wennerwald