Familien
Knud Nielsen Wennerwald er født på Frederikshald foråret 1762 i gård no. 2 i 2. Qvartal, på oven-
stående kort mærket med X, som er Østergaden= Svenskegaten no. 7. Han var 1 år, da hans mor døde
og vel 15-18 år, da hans far gik bort, og fik således prædikatet ' forældreløs' ret tidligt, men såvel en
store-søster som en stedmor kan have taget sig af ham? Han har haft den spændende oplevelse at
være dreng på Frederikshald og har kendt de tre gange S. som dengang prægede bybilledet:
Svenskerne (i nationaldragter), soldaterne og slaverne, der havde domicil på fæstningen. 17 år
gammel blev han sat i skomagerlære på Frederikshald hos skomagermester Andreas Møller, hvilket
står noteret i drengeprotokollen dateret 24/6 1779 og for fem år. Såvel Andreas Møller som den
daværende oldermand, Johan Møller, har attesteret lære-forholdet.
Knud Nielsen Wennerwald
KART OVER FREDERIKSHALD I 1785
a. Immanuels kirke b. Nordsidens kirkegaard E. Rødsgrinden.
EDF. Grænsen for byomraadet. gg. Langbryggen ii. Ankerplads ved Langbryggen
De punkterte felter er haver og enger.
Andreas Møller boede i Storgaden no. 339 på vestre side lige overfor kirkegården (på oven-
stående kort mrk. b.) og hvor i dag er kolonialforretningen Ivers (no. 18). Andreas Møllers
bygninger er ved brandtakseringen 1777 således beskrevet: Forbygningen af 3de Værelser og
kiøkken 17 ½ alen lang, 13 1/4 alen dyb. Side Bygning 10 alen lang, 5 alen dyb af et Værelse,
vurderingssum 260 Rd. Han var efter dette at dømme næppe nogen fattig mester. Han var
svensker, (født i Uppland, svend på Frederikshald ca. 1771, tog borgerskab 1774.
Uddrag af side 26 og 27 fra hæftet, Niels Larsen Wennerwald på Frederikshald,
udg. 1975, af Pierre Wennerwald